"Mori No Zen" fremstår som en rolig, næsten ceremoniel figur i et felt af dyb, mørk varme. Hjorten står rank og frontal, opløst i et komplekst net af farver, mønstre og fragmenter, der rækker ud over det umiddelbart genkendelige.
Kompositionen balancerer mellem kontrol og vildskab. Den stramme symmetri og den rolige positur skaber en fornemmelse af stilhed, mens de indlejrede former og farver vidner om bevægelse, spænding og indre uro.
Zen-begrebet er til stede som mere end en stemning. S
Skjult i værket findes det japanske tegn for “zen”, malet så subtilt, at det kun åbenbarer sig under den rette belysning og betragtningsvinkel.
Et stille lag, der peger på værkets centrale idé: at klarhed ikke gives, men opdages.
Mori No Zen insisterer på langsomhed.
Det belønner opmærksomhed og nærvær og minder beskueren om, at ro ikke er fraværet af kompleksitet, men evnen til at rumme den.
